Du er her:
[Kjærlighedens Komedie]
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf
Om verket
Les mer om verket
​
Faksimile
​
Svanhild

(kommer ud paa Trappen med et Tørklæde paa Armen og
vil gaa ud i Baggrunden men standser:)
De seer saa vist paa mig.
Falk
.
Ja der er Trækket;
˹I Øjets Hav det˺ Det Smærtens Drag som skygger ˹over˺ dybt paa Bunden
˹Det leger Skjul med Spottens Alf˺ ˹Det tumler sig i Leg med Spot˺ I Øjet, og som leger stilt om Munden –
Det er der –
Svanhild
.
Hvad? De gjør mig halvt forskrækket.
Falk
.
De heder Svanhild?
Svanhild
.
Ja det ved De vel.
Falk
.
Men ved De, Frøken, at det Navn er latterligt?
Gjør mig til Vilje – kast det bort ikveld.
Falk
.
˹ [HIS: Tilføyd i høyre marg.]
Det var et Indgreb i Forældres Rettig<...>
heder
˺
Svanhild
.
Fy, det var egenmægtigt – lidet datterligt –
Falk
Hm, «Svanhild», Svanhild – – hvorfor fik de sligt
Memento mori alt fra De var liden?
Svanhild
.
Er det ˹saa˺ da stygt {–}?[HIS: Usikker rekkefølge i overskrivningen.]
Falk
˹Aa˺ Nej dejligt som et Digt
Men altfor stort og strængt og stærkt for Tiden.
Hvor kan en Nutidsfrøken fylde ud
Den Tanke Navnet Svanhild i sig fatter
Nej kast det bort som et forældet Skrud.
Svanhild
.
De tænker nok paa Sagakongens Datter
Hvem <...> Heste
Som skyldfri knustes under Heste{hov}ns Hov;
Men sligt er jo hos os forbudt i Loven {–}vor Tids Lov –
​
Faksimile
Nej højt i Sadlen. i I min min stille Tanke,
Jeg drømte tidt mig baaren paa dens Ryg,
Jog ud i Verden vidt, jog kjæk og tryg,
Mens Vinden slog som Frihedsflag dens Manke!
Falk
.
Ja det er Sag gammelt; i den stille Tanke
Der ændser Ingen af os Grind og Skranke –
Der ræddes ingen for at bruge Sporen –
I ˹Gjerning˺ Praxis holder vi os smukt til Jorden
Thi Livet er os dog igrunden ˹Hvermand˺ kjært,
Og der er Ingen som et Dødsspring vover.
Svanhild
.
˹Jo˺ Nej peg paa Maalet og jeg sætter over,
Men da maa Maalet være Springet værd.
Et Kalifornien bag Ørkensandet,
Hvis ikke, blir man hvor man er, i Landet
Falk
.
Naa, jeg forstaar Dem; det er Tidens Fejl.
Svanhild
.
Ja netop Tidens; hvorfor sætte Sejl,
Hvor ingen Luftning stryger over Fjorden
Falk

(<...>)
Ja hvorfor slide Pidsken eller Sporen
Naar ingen gylden Indsats staar som Skjænk
til den der rejser sig fra Bord og Bænk
Og jager fremad baaren højt i Sadlen
Slig Færd for Færdens Skyld tilhører Adlen,
Og Adelsfærd i vor Tid kaldes Tant
Saa var nok Meningen?
Svanhild
Ja ganske sandt
Se Pæretræet som ved Gjærdet staar
Hvor det er goldt og blomsterløst iaar
4 Ifjor 1 De 2 skulde 3 set ; ˹da˺ hvor det stod ˹det˺ kjækt
Med Kronen krøget under Frugtens Vægt
​
Faksimile
Falk
.
Det vil jeg tro, men hvad er deraf Læren
Svanhild
.
Aa iblandt andet at det fast er frækt
Naar vor Tids Zakarias kræver Pæren.
\
Har Træet overblomstret sig ifjor
o. s. v.
/
\
Falk
.
/
Jeg vidste nok, De fandt ˹Idéens˺ det rette Spor igjen, –
I Romantiken, agter i Historien.
Svanhild
.
Ja vor Tids Dyd er af en anden Slags;
Hvem ˹falder for Idéen˺ ruster sig til Korstog nutildags –
\
Hvem er Personens Indsats vel tillags.
/
Hvor findes Helte
{ <...> }Falk
Og hvor er Valkyrien
Svanhild
˹Valkyrien savnes ej˺ Ak ingen af dem her i dette Land!
Da Troen truedes ifjor i Syrien
Gik De da did som Korsets svorne Mand;
Nej, paa Papiret var De varm som Taler,
Og sendte Kirketidenden en Daler.
(Pause. Svanhild betragter ham en Stund, nærmer sig og
spørger blidt)
Svanhild
.
Falk, er De vred{,}?
Falk
.
Nej vist, jeg gaar og sturer,
Se det er alt.
Svanhild
De er som to Naturer,
˹To uforligte –˺ I Et forent, –
Falk
.
Ja det ved jeg vel
˹ [HIS: Tilføyd i høyre marg.]
Svanhild
Men Grunden?
˺
Grunden? Jo fordi jeg hader
At gaa omkring med frækt udringet Sjæl
Som Godtfolks Kjærlighed i alle Gader;
At gaa omkring med blottet Hjertevarme,
Som unge Kvinder gaar med nøgne Arme
​
Faksimile
De var den eneste – De, Svanhild – De –
Slig tænkte jeg – naa den Ting er forbi –
˹ [HIS: Tilføyd vertikalt i venstre marg.] (vender sig efter Svanhild der gaar over mod Lysthuset og
ser ud.) ˺
De lytter –
Svanhild
.
Til en anden Røst, som taler;
Tys{,}! hører De? Hver Kveld naar Solen daler
Da kommer flyvende en liden Tugl –
Se der – der kom den frem af Løvet Skjul – –
Ved De hvad fuldt og fast jeg tror? Hver Den
Som her paa Jord blev nægtet Sangens Evne Gave
Han fik af Gud en liden Fugl til Ven,
2 For En 1 {k}Kun skabt og for den {e}Enes Have
Falk
.
Da gjælder det at Fugl og Ejer mødes,
Skal ej dens Sang ˹i fremmed Have˺ paa for døve Ører ødes.
Svanhild
.
Ja det er sandt; men jeg har fundet mi{t}n –
Jeg fik ej Ordets Magt, ej Sangerstemme,
Men kviddrer {f}Fuglen i sit grønne Gjemme
Det er som Digte ˹daled˺ spired i mit Sind, –
Vel sandt –
Nu ja – de dvæler ej – de flyver bort –
...
O Gud! Der slog De den; hvad har De gjort!
(iler ud) (iler ud)
O det var syndigt! syndigt!
(dækker <...>)
Falk
Nej kun Lige Øie
{Li}For ˹Øje˺ Lige , Svanhild, ˹ikkun˺ Tand for Tand, og Øje
For Øje –
Nu faar De in{tet}gen ˹Hilsen˺ Budskab fra det Høje,
Og ingen Gave mer fra Sangens Land.
Se det er Hævnen over Deres { <...> }Værk –
Svanhild
.
Mit Værk!
Falk
.
Ja Deres; indtil denne Time
​
Faksimile
Slog i mit Bryst en Sangfugl kjæk og stærk –
Se nu kan Klokken over Begge kime;
˹Den slog ˹har˺ { <...> }De dræbt˺ Om den den sang,
Svanhild
Har {Du}Jeg! –
Falk
.
Ja da De slog
Min stærke, glade, ˹unge˺ stolte , glade ˹Sejerstro˺ Tro til Jorden!
D{e}a ˹De˺ er forlove{t}d {–}Dem!
Svanhild
.
Men saa sig mig dog –
Falk
.
{ <...> }Aa ja, ˹den Ting˺ Historien er ˹ ganske ˺ jo ˹sagtens˺ i sin Orden.
{D}Han ˹tar˺ faar Examen ˹ jo ˺ og ˹faar˺ kommer ˹sig˺ strax {i}en Stilling –
Han gaar jo til Amerika som Præst
Svanhild
.
Og arver nok en ganske vakker Skilling
Ja, for det er vel Lind De mener?
Falk
Bedst
Maa De vel vide –
Svanhild
.
Ja, som Brudens Søster
Bør jeg jo –
Falk
{ <...> }Gud! Det er ej Dem!– –!
Svanhild
Som høster
Den Lykkens Overflod? Ak nej desværre –
Falk
Det er ej Dem! O priset være Gud
\
Jeg faar ej se Dem som en Andens Brud –
/
O han er god og kjærlig dog, Vorherre!
​
Faksimile
Jeg faar ej se Dem som en Andens Brud!
Det var kun Smærtens Lys han vilde tænde –
O hør mig Svanhild – hør mig –
Svanhild

(peger raskt mod Baggr)
Stille – {s}Sé derhenne!
(gaar henimod Huset)

Forklaringer

Tegnforklaring inn her